skovbakkehjemmet odder

Projektet omhandler en udvidelse af Skovbakkehjemmet med 8 nye torums plejeboliger samt afsnit med faciliteter til udgående hjemmepleje. Udvidelsen er disponeret nord for eksisterende ”højhus” på basis af nedbrydning af eksisterende etplans bygning. 

Byggefeltet er placeret på en skråning som udnyttes til at udforme en bygning i ét plan og udnyttet parterre og som derved forbinder anlæggets flere niveauer i én løsning. Den nye tilbygning har fået sit eget udtryk, der på stilfærdig vis indpasser sig mellem det markante ”højhus” og den nyligt renoverede hovedbygning. 

Skovbakkehjemmets udgående hjemmepleje-service har samtidig fået nye faciliteter, som er opført til erstatning for utidssvarende faciliteter i hovedfløjens underetage.  Hjemmeplejens nye rammer skal understøttet en smidig planlægning og koordinering i hverdagen samt et nært socialt og fagligt tilhørsforhold for de mange udgående assistenter. 

Byggeriet omfatter desuden klimatisering og ombygning af eksisterende forbindelsesbygninger ml. tilbygning, hovedfløj og ”højhuset”. Adgangsveje og udførelsestidsplan er tilpasset Skovbakkehjemmets fortsatte drift under byggeriet.

Fakta

Kunde: Danske Diakonhjem
Omfang: Nybygning ca. 1.100 m²
Samarbejde: Hundsbæk & Henriksen
Rolle og ydelser: Totalrådgivning: Projekteringsledelse, arkitektrådgivning, byggeledelse og fagtilyn