rørfabrikken horsens

Rørfabrikken er en attraktiv ”by i byen” i gåafstand til gågade og banegård i Horsens Centrum. Området, der indrettes på den gamle rørfabriks arealer, rummer både ejerlejligheder, almene familieboliger og erhvervslejemål.

Rørfabrikken er et spejl på den moderne, sammensatte by med mange forskellige brugere. Boligerne er alle etablerede med stort fokus på lys og luft og der er fra alle enheder over stueplan adgang til rummelige altaner, hvorfra byens puls kan nydes.

Stueplan tegnes af erhvervslejemål, som skaber liv og aktiviteter i området i løbet af dagen.

Hovedandelen af parkeringspladser etableres under terræn. Udearealer fremstår dermed som grønne, bløde flader, som inviterer til ophold og relationer til nærområdet: Her findes både de ombyggede Hede Nielsens Fabrikker med bl.a. fitness og undervisningslokaler samt Slagterigrunden, der pt. er under udvikling som nyt Campusområde i Horsens.

Rørfabrikken gennemføres over tre etaper på baggrund af en samlet helhedsplan for området. Heraf er etape 3 under opførelse i 2016 - 17. Etapeopdelingen sikrer en bæredygtig udvikling af området i balance med efterspørgslen på boliger i Horsens.

Fakta

Kunde:  Svanen Gruppen / Boligf. Beringsgaard
Omfang: 11.200m2 boligareal, 2.400m2 erhverv
Samarbejde: Oluf Jørgensen
Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning og fagtilsyn. + etape III: projekterings-, bygge og IKT-ledelse