filterværket

Nærhed til bycentrum med bøgeskoven i baghaven. Det er drømmen, som bliver til virkelighed, når 47 nye familieboliger opføres på det tidl. Grejsdalens Filterværks arealer i den naturskønne Grejsdal ved Vejle.

Terrassehuse i pagt med naturen
RUM har udviklet projektet for KUFI ApS i løbende dialog med Vejle Kommune. Samarbejdet har bl.a. indledningsvist omfattet bistand til ny lokalplan for området, der understøtter områdets landskabsmæssige kvaliteter.

Bebyggelsen består af otte boliger i en to-etagers rækkehusbebyggelse, 24 boliger i 3 stk 1-3 etagers terrassehuse og 15 boliger i 1 stk 1-5 etagers terrassehus.
Bebyggelsen er disponeret således at den skala- og materialemæssigt tilpasses den eksisterende bebyggelse og det stærkt skrånende terræn.
Boligerne disponeres så man undgår indbliks- og skyggegener ift naboerne på vejen.

Alle boliger udstyres med syd- og vestvendte altaner og en stor del af boligerne har syd- og vestvendt tagterrasse.
Bebyggelsen opføres med facader i naturskifer og udpræget begrønning på terrasser og opholdsarealer.

Fakta

Kunde: KUFI ApS
Omfang: 47 etageboliger - 4.840kvm
Samarbejde: Dansk Boligbyg, Søren Jensen
Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning. Projektudvikl, skitsering, bistand til lokalplan. Projektering
Foto: Jakob Lerche