emilies plads

Horsens er en af de byer i landet med den største vækst, og i de kommende år forventes flere borgere og virksomheder at slå sig ned i den østjyske by. Emilies Plads i Horsens udvikles med boliger og erhvervslejemål.

Bebyggelsen fremstår som en moderne udgave af det klassiske byhus, der med sin centrale placering styrker sammenhængen i Horsens midtby. På hjørnegrunden markerer den nye bebyggelse sig synligt og skabe en elegant afslutning på byens facadeforløb af gamle byhuse.

Afslutning på byens facadeforløb
I alt 48 lejligheder, er der, i de to boligtårne som er opført i seks etager. Bebyggelsen samles i en eleveret base i et åbent og transparent design. Bebyggelsen, midt mellem den gamle bykerne og det nye bycenter omkring Grønlandsvej, forener disse to områder med en mere attraktiv rute end tilfældet var før.

Et attraktivt sted at bo
Placeringen midt i Horsens gør Emilies Plads til et attraktivt sted at bo. Lejlighederne byder på masser af lys og luft og samtidig nærhed til de nye attraktive områder, der skyder frem på havnen i Horsens i de kommende år.
Hver etage består af fire 3-værelses lejligheder på 90 - 105 kvadratmeter med altaner orienteret og optimeret efter solen. Alle lejligheder er lyse og luftige med udsyn og udgang til altan fra køkkenalrummet.

Emilies Plads er udviklet i tæt samarbejde mellem Torntoft & Mortensen og RUM. Samme team står også for udviklingen af JERNLAGERET på Nordhavnen i Horsens.

Fakta

Bygherre: PFA pension
Omfang: Bolig og erhverv 5.800 m2 - 48 lejligheder
Samarbejde: Torntoft & Mortensen
Rolle og ydelser: Projektudvikling, arkitektrådgivning, projektering