datariet, vejle

Produktionsskolen Datariet ønskede at samle eleverne på én location og tæt på det uddannelsesmiljø, som eleverne efterfølgende integreres i.
Det er nu lykkes med en ny indretning af ca. 1500 kvm lyse og meget fleksible læringsrum på Boulevarden – Vejles uddannelsesstrøg.
Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem Datariet og RUM. Hundsbæk & Henriksen har været ingeniørrådgiver. Bygningen er en ældre industribygning der nu har fået sit andet liv.
Den nye indretning bygger bro mellem Datariets behov for moderne og fleksible læringsrum og husets bærende søjle/bjælke system.
Det har været vigtigt at bevare det industrielle, rå og uspolerede udtryk. Overfladerne fremstår derfor robuste og rustikke med synlige installationer og vidner om et hus der tåler dagligt brug.
Særdeles gode lysforhold er sikret med nye store vinduespartier, en meget transparent indretning, undervisningslokaler der skærmes med glasvægge og ovenlys i fællesarealerne.
Datariet et en selvejende institution med godt 90 elever der arbejder med design, håndværk, sceneteknik, video og it.

Fakta

Kunde: Produktionsskolen Datariet
Omfang: 1500 m² renovering
Samarbejde: Hundsbæk & Henriksen / Ødsted Tømrer- og Snedkerforretning A/S
Rolle og ydelser: Totalrådgiver