billund multihus

Det nye multihus i Billund Lufthavn skal sikre god plads til fremtidens mange passagerer og til arbejdet bag kulissen. Lufthavnen er i vækst og udvidelsen af terminalens østside er første skridt til at øge den samlede kapacitet.

I det nye multihus kommer der et ekstra bånd til bagageudlevering og en udvidelse af afgangshallen. Medarbejderne får større kapacitet med kontorer, motions- og behandlerrum samt kantine med tagterrasse. Desuden giver den nye bygning mere lagerplads til butikker mv.
Kontorer og kantine er lyse og luftige med en stor grad af transparens, som sikrer overblik og interaktion mellem medarbejderne samt et godt indeklima.

Fremtidssikret og fleksibelt
Multihuset er et vigtigt bindeled mellem den eksisterende terminalbygning og muligheden for fremtidige udvidelser. Derfor er multihuset også forberedt for udvidelse med et fleksibelt konstruktionssystem, hvor facader kan afmonteres, indervægge kan fjernes og installationer kan ændres. Der er tænkt over nutidig og fremtidig logistik og huset kan om programmeres til fremtidige behov.

Samarbejdet forsætter
RUM har i 2013 samarbejdet tæt med Billund Lufthavn om en gennemgribende ombygning af lufthavnen. Det har sikret et enkelt og smidigt passager flow med optimale rammer for butikker og catering.

Fakta

Kunde:Billund Lufthavn
Omfang: Nyt multihus - udvidelse på 6500 m2
Samarbejde: KG Hansen, Rambøll
Rolle og ydelser: Arkitektrådgivning og projektering