RUM hejser flaget på Sjælland

18.03.2014

RUM er blevet prækvalificeret til Totalrådgivning om- og tilbygning Lindegårdsskolen i Kongens Lyngby.

Det er Lyngby-Taarbæk Kommunes ønske at den nye tilbygning skal sammenbinde de eksisterende skolebygninger, der ligeledes ombygges. Hele byggeriet skal tilpasses den nye skolereform, og ibrugtagning er planlagt til udgangen af 2016.

Arbejdet forventes udført indenfor en budgetramme på 30 mio. kr. eksklusiv moms.

RUM danner team med Oluf Jørgensen på denne opgave.

RUM har i øjeblikket flere skolekonkurrencer på tegnebordet og ser frem til at byde ind på endnu et skolebyggeri med vores store erfaring indenfor feltet.