Rejsegilde for Kolding HF & VUC

27.03.2014

Onsdag den 26. marts blev der afholdt rejsegilde for den fremtidige HF og VUC bygning i Kolding. Der var stort fremmøde på dagen hvor man kunne deltage i festlighederne og besigtige de flotte insitustøbte betonkonstruktioner, som rejser sig i 5 etagers højde. Allerede nu kan man tydeligt fornemme konturen af bygningens bløde, organiske og slanke kroppe.

Arrangementet blev indledt med taler fra Borgmester Jørn Pedersen, Rektor Verner Rylander-Hansen samt byggeleder fra RUM Carsten Sørensen, hvorefter der var rundvisning på byggepladsen.

Den nye skole opføres i Design City Kolding – en helt ny bydel tæt på Kolding Bymidte, hvor grundlaget er bæredygtighed, nye samarbejdsformer og innovation gennem design.

Byggeriet på ca. 5200m² forventes at stå færdig primo 2015.