48 nye boliger og erhverv på Emilies Plads i Horsens

23.03.2018

Horsens er en af de byer i landet med den største vækst, og i de kommende år forventes flere borgere og virksomheder at slå sig ned i den østjyske by. RUM har, i samarbejde med Torntoft & Mortensen, udviklet Emilies Plads i Horsens med boliger og erhvervslejemål. Pensionsselskabet PFA har købt projektet som skal stå færdigt i 2020.

I Horsens midtby 5 minutters gang fra Horsens Bytorv ligger Emilies Plads, hvor PFA de kommende år vil opføre et etagebyggeri med 48 boliger på 90-105 kvm. For stueetagen tegnes der samtidig en 15-årig lejekontrakt med restaurantkæden Bone’s.

Se pressemeddelelse.

RUM har tegnet projektet, som kommer til at fremstå som en moderne udgave af det klassiske byhus, der med sin centrale placering skal styrke sammenhængen i Horsens midtby. På hjørnegrunden vil den nye bebyggelse synligt markere sig og skabe en elegant afslutning på byens facadeforløb af gamle byhuse.

I alt 48 lejligheder, vil der være, i de to boligtårne som opføres i seks etager. Bebyggelsen samles i en eleveret base i et åbent og transparent design. Bebyggelsen, midt mellem den gamle bykerne og det nye bycenter omkring Grønlandsvej, vil forene disse to områder med en mere attraktiv rute end tilfældet er i dag.

Læs mere om Emilies Plads.

Torntoft & Mortensen, i samarbejde med RUM, står også for udviklingen af JERNLAGERET på Nordhavnen i Horsens. JERNLAGERET består af 75.000 kvm nyt byggeri til beboelse, liberalt erhverv og butikker på kanten mellem Horsens Fjord og Horsens By.

Læs mere om JERNLAGERET.